Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 2. Sandflugtsskoven
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
Kort
15 Sandflugten
16. Prins Christians Kilde
17. Skovly
18. Safirsø
19. Sorthat
20. Pyritsø
21. Smaragdsø
22. Klinkerfabrikken
23. Gamle Kulværk
24. Levka
25. Kullatippan
26. Rubinsøen
27. Glasværket
28. Klinkertoget
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sand i Rosmandegaardsklitten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Klit udraderet
 
Mindesmaerke paa Tillehoej
 
Prinsens Kilde-obelisk
 
Smaa kulstykker i opskyl

Sandflugtsskoven Rønne-Hasle

 

Klit paa Rosmandegaards mark

 
Sandflugten var på Bornholm som andre steder i landet en trussel mod landbrugsarealerne, og i 1820 blev der påbegyndt en tilplantning af sandflugtsarealet mellem Rønne og Hasle.

Årsagen til denne sandflugt lå først og fremmest i at der blev drevet kreaturer ud i klitterne og at der fra tid til anden blev åbnet nye udgravninger til indvinding af ler eller kul.

Der blev ansat en Sandflugtskommissær, Peder Dam Jespersen, med gode bornholmske aner, og han mente at dæmpningen skulle ske ved "fred og skovplantning".

Med denne holdning kom han til at udfordre den officielle sagkundskab, der havde foreslået at dæmpe klitterne ved plantning af hjelme og andre klitplanter.

Og han bragte sig selv i et skarpt modsætningsforhold til en del af den lokale befolkning og hans fjernelse af kreaturerne fra sandflugten gjorde, at han følte behov for at være bevæbnet, når han færdedes ude om natten for at holde sig de med knipler udrustede bønder fra livet.

Inden hans død i 1835 havde bornholmerne dog lært at se med noget mildere øjne på hans indsats.
 
Fuldt påskønnet blev den først langt senere, og på Tillehøjene rejste eftertiden ham i 1886 et mindesmærke:
"Taknemligt minde fra egnens beboere ved husmandskoner i Nyker".

Spraekker i lerafroemning

Et turkort finder du ved at klikke her.

 

Siderne er bygget i en WEB123