Bornholm er en skovrig landsdel.

Små 21% af Bornholms areal dækker øens skove, hvilket er den højeste procentdel blandt landets kommuner.

Skovbryn

Ikke nok med at Bornholm har landets procentvis største skovareal, på grund af øens talrige småskove var Bornholm ligeledes det amt, der frem til kommunalreformen i 2007 havde den største længde af skovbryn pr. skovareal, 136 meter/ha samt den største længde  af skovbryn pr. samlet areal, 28,2 meter/ha., mere end dobbelt så meget som Vejle amt, der var nr. 2, med 13,9 meter/ha. 

Tilsvarende opgørelser efter 2007, da amterne blev nedlagt, haves ikke!

Skovbryn er et væsentligt element i landskabet, og længden af skovbryn pr. arealenhed er et relativt udtryk for skovbrynenes landskabelige virkning.

Skovbryn er karakteriseret ved en stor variation i arter af urter, buske og løvtræer, i mange tilfælde småtræer af egnstypiske arter, og er dermed normalt let at adskille fra den bagved værende produktionsbevoksning, som typisk består af en eller nogle få træarter.

I skovbryn kan buske og træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende.

Førstehåndsindtrykket af øen er således også, at man uanset i hvilken retning, man vender blikket, vil møde skov.

Sådan var det i 1987, da jeg skrev bogen "På tur i Bornholms Natur", men meget har ændret sig i de senere år.

Bondeskove

Øen har i al tid været kendt for sine mange såkaldte "bondeskove".

Tidligere var det sådan, at næsten hver eneste bondegård havde sin egen skov. Disse bonde/gårdskove findes endnu i stort tal, særlig på Nord- og Østbornholm, og de er blandingsskove med eg, ask og kirsebær som de dominerende træarter.

Mange af disse skove forekommer i klippefyldte landskaber samt følger øens vandløb, i hvis nærhed det ikke har været muligt at dyrke jorden op, og de har en høj alder, en såkaldt  lang skovkontinuitet.

I sin indberetning til Kongen i 1810 skrev øens daværende Amtmand, at "øens skove udenfor Almindingen i det hele ej er betydelige og spredte i utallige små ufredede lunde, der forskønner øen og gør den til så at sige en stor "engelsk have"". 

Udbredelsen af disse skove kan ses på det kort, Videnskabernes Selskab udarbejdede i 1805. Tryk her.

I Miljø og Energiministeriets inddeling af landets skove i publikationen "Nøglebiotoper i skov" fra 2000 indgår Bondeskove i kategorien "Blandingsløvskove med flere etager og dødt ved".

De er Danmarks mest varierede skovtype. De er normalt selvsåede og drives for det meste i naturnær drift eller helt uden forstlige indgreb.

For at fastholde bondeskovenes dynamik og den lange skovkontinuitet bør de efter anbefalingerne i "Nøglebiotoper i Skov, 2000", fortsat være udlagt som "urørt skov" samt drives naturnært med en plukhugstdrift, der baserer sig på naturlig opvækst og fremmer en varieret arts- og alderssamensætning.

 

Hovedparten af øens bondeskove har tilbage i tiden stort set været drevet som Staten her foreslår, men en del har imidlertid de seneste 50 år lidt nogen overlast. Enkelte er helt fældet, andre har ændret karakter, fordi højskovens århundredegamle egetræer er blevet fældet.

Også skovenes gamle Skovelm og Ask er mere eller mindre forsvundet, men det skyldes for det meste sygdom! Elmesyge, tryk her, og askesyge, tryk her! 

Hvad der vel næsten har været værre er det forhold, at man mange steder efter fældningen har indplantet Rødgran, hvorved de gamle bondeskove helt har mistet deres umiddelbare charme og høje biodiversitet.

Det bornholmske landskabs specielle karakter fra gammel tid er dermed forsvundet.

 

Landsdommergaard-skoven

Tilbage fra middelalderen har der sydligst i Klemensker Sogn været et større vandløb, som drænede nogle udstrakte enge vest for Ladegård. 

Vandløbet dannede skel mellem gårdene Landsdommergaard og Hoglebjerggård samt Samsinggård, og efter at have forladt Landsdommergaards jorder løb det sammen med Samsingså for senere at slutte sig til Baggeå og løbe ud i havet nord for Sorthat.

Både på Hammers kort fra 1746 og herredskortet fra 1864 fremgår, at vandløbet i al tid har været omgivet af skov - bondeskov!

Således har det været frem til efteråret og vinteren 2016/2017, da ejeren til Landsdommergaards matrikel 70a havde fået en skovningsmaskine til at nedlægge al skov. 

9,2 hektar "god" bornholmsk bondeskov med stor biodiversitet blev i løbet af nogle få vinteruger fældet, og 3500 meter skovbryn forsvandt ligeledes.

Og det tiltrods for at hele området var udpeget til at være "fredsskov" og at skovbrynet i følge skovloven var beskyttet: 

§ 27. Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares.

 

En ulovlig handling?

Det har med dette skæbnesvangre indgreb været en økologisk katastrofe for det plante- og dyreliv, der har levet i denne skov med sin lange skovkontinuitet flere hundrede år tilbage i tiden.

Og ret beset er det sket i strid med bestemmelserne i Skovloven: 

§ 1. Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet.

Stk. 2. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier.

Stk. 3. Bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at

1) fremme opbygningen af robuste skove,

2) sikre skovens produktion,

3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og

4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.

Stk. 4. Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovdrift.

Der er brug for flis til fremtidens energiforsyning

Ingen ansvarlige myndigheder på Bornholm har haft fantasi til at forudse sådan en total og ulovlig renafdrift af en bondeskov, hvorfor man reelt ikke har taget initiativ til at få et kendskab til, hvilke planter og dyr, der har levet i denne skov og som er gået tabt ved dette indgreb.

Truslen mod øens bondeskove er steget i takt med, at man fra det offentlige har understøttet en energi- og varmeproduktion ved flis frem for kul, olie og gas.

Ejerne af bondeskove har derfor set et økonomisk incitament til at veksle skovenes såkaldte "standing crop" i natur og økonomi til kontanter.

Tit er det sådan, at skovene automatisk følger med den produktionsjord, de "større" gårdejere i de senere år har handlet sig til under den såkaldte strukturudvikling. Man handler for at skaffe sig harmoni i sine bedrifter og har derfor ikke nødvendigvis  veneration for tidligere slægters arv og ejendom.

Til ubodelig skade for biodiversiteten og uden hensyntagen til, at man afskærer kommende generationer fra i disse skove at opleve naturen på naturens egne præmisser.

Og, det er ikke kun Landsdommergaards blandingsløvskov med sin lange skovkontinuitet, der er skamferet ved renafdrift!

Mange andre bondeskove har de seneste år været udsat for samme voldsomme indgreb, og mange husker nok, at der for få år siden skete noget lignende i den fredede Svartingedal. Tryk her og læs mere.